Økonomar ávaraðu eisini í Danmark

Tá danskir økonomar, núverandi og fyrrverandi limir í formansskapinum í Búskaparráðnum, vóru úti og ávaraðu ímóti at framskunda skatting av pensjónum, sum gjørt varð í Føroyum, vóru fleiri í Føroyum frammi við pástandinum, at økonomar altíð fara skeivir, og m.a. hevði alt ov lítið verið av ávaringum áðrenn núverandi kreppu.

Hetta er ein populer uppfatan um búskaparfrøðingar sum heild, men áðrenn eg hyggi uppá hvat danska Búskaparráðið segði og nær, vil eg minna á, at eg áður havi víst á, at viðvíkjandi Føroyum er hetta als ikki rætt: Búskaparráðið ávaraði í hákonjunkturinum.

Hvussu so við danska Búskaparráðnum? Vit kunnu taka nøkur dømi:

Í niðurstøðuni til heystfrágreiðingina 2005 verður mælt til:

Der må i den sammenhæng advares imod, at et forventet fremtidigt råderum anvendes til ufinansierede skattelettelser eller øgede offentlige udgifter ... [da] den aktuelle økonomiske situation med lav og faldende ledighed ikke alene gør ufinansierede skattelettelser eller andre finanspolitiske lempelser overflødige, men decideret skadelige.

Hetta orðið "råderum" hevði Fogh-stjórnin tá marknaðarført eina tíð sum orsøk til at møguligt var at lækka skattin uttan at finna aðrar inntøkur ella sparingar.

Í várfrágreiðingini 2006 brúkar Búskaparráðið ein heilan undirkapitul uppá at greiða frá, hvussu Holland kom í trupulleikar í seinnu helvt av 1990-unum, tí almennu útreiðslurnar tá høvdu verið ov stórar meðan hákonjunkturur var í fleiri ár. Í niðurstøðuni (s. 114) skrivar Búskaparráðið:

Finanspolitikken har gennem skattelettelser, skattestop og overskridelser af rammen for den offentlige forbrugsvækst bidraget til væksten de seneste år. Det er uhensigtsmæssigt, at den økonomiske politik stimulerer aktiviteten på et tidspunkt, hvor økonomien er tæt på sin kapacitetsgrænse. Yderligere lempelser, f.eks. i form af ufinansierede skattelettelser eller øget offentligt forbrug, vil være skadelige for  økonomien under den nuværende højkonjunktur og bør selvsagt undgås.

Ávaringarnar í varfrágreiðingini í 2006 vóru í góðari tíð til at ávirka fíggjarlógina í 2007 rætta vegin.

Umframt at ótálmaði hákonjunktururin í Danmark 2005-2007 skaddi danska kappingarførið, so var hesi ár eisini uppbygt ein lánifíggjað húsaprísbobla, sum enn í dag er ein trupulleiki í danska búskapinum og privata lánibyrðan frá prísbobluni ger, at tungt er at koma úr lágkonjunkturinum aftur. Høvuðsorsøkin til húsaprísbobluna var skattastøðgur og liberalisering av bústaðarlánum.

Áðrenn vit hyggja eftir, hvat búskaparfrøðingar søgdu um bústaðarmarknaðin, skulu vit hava nøkur brot frá viðgerðini í Fólkatinginum, sum vísir hvat politikarar hugsaðu um málið tá. Tá málið varð viðgjørt í Fólkatinginum, segði Lars Barfoed, vegna stjórnarflokkin Konservative Folkeparti:

Ser man historisk på det, vil man så opdage, at prisudviklingen på ejendomsmarkedet altid over en 10-årig periode viser en stigning. Sådan viser historien at det er. Der kan selvfølgelig være enkelte ejendomme, som afviger på grund af helt særlige forhold. Historisk set er det ikke risikabelt at indføre afdragsfrihed over en 10-årig periode. Det vil være sådan, at obligationsejerne er sikret, at deres pant fortsat kan indfries inden for ejendommens salgsmuligheder.

Lars Barfoed hugsaði ikki um, at við broyttum lánitreytum broytti man eisini dynamikkin á bústaðarmarknaðinum, so søgulig fordømi kundu ikki longur brúkast at avvísa ávaringar um øktan váða.

Marianne Jelved úr andstøðuflokkinum Radikale Venstre var meira varin:

Jeg er for så vidt enig med Det Konservative Folkepartis ordfører i beskrivelsen af, hvad historien kan berette om 10-årige perioder, men det er jo ikke så interessant for de mennesker, som ramler ind i en konkret ubehagelig situation, som der var mange boligejere der gjorde i anden halvdel af 1980′erne dels på grund af skatteændringer, dels på grund af en meget hård lavkonjunktur.

Marianne Jelved dugdi at síggja, at man skal vera varin at brúka miðaltøl, og at kombinatión av búskapargongd og broyttum lógartreytum kann broyta gongdina á bústaðarmarknaðinum.

Tann einasti flokkurin, sum ordiliga hevði skilt dynamikkin í einum marknaðarbúskapi, var Enhedslisten. Pernille Rosenkrantz-Theil (sum seinni hevur skift til Socialdemokraterne) var ímóti liberaliseringini, og segði sera beinrakið:

Alle synes at være enige om, at en lavere månedlig ydelse vil føre til højere huspriser. Det betyder, at den frihed for huskøberne, som regeringen taler så meget om i forslaget, i løbet af få år vil blive en tvang for huskøbere, specielt selvfølgelig unge førstegangskøbere, til at benytte sig af denne finansieringsform. Det vil simpelt hen være nødvendigt for overhovedet at få råd til at købe en bolig.

(...) Forslaget vil for de enkelte huskøbere give mere fleksibilitet, men generelt set vil konsekvensen blive højere huspriser og meget dyrere lån. Det vil give realkreditinstitutterne og de ældre boligejere, som i de kommende år skal sælge deres boliger, øgede indtægter på de førstegangskøbendes bekostning. Det passer fint til regeringens sociale profil, men ikke til Enhedslistens, og derfor ønsker vi ikke at medvirke til det her forslag.

(Kelda til viðgerðina í Fólkatinginum:  Da Folketinget sov i timen.)

Skáalánini vóru samtykt av stjórnarflokkunum Venstre og Konservative, teirra stuðulsflokki Dansk Folkeparti, umframt Socialdemokraterne og Radikale Venstre. SF, Enhedslisten og Kristelig Folkeparti atkvøddu ímóti.

Og hvat søgdu búskaparfrøðingarnir um bústaðarmarknaðin og fígging við skáalánum? Eisini her vóru ávaringar.

Tá tað var gingið galið, og húsaprísboblan brast, vildu politikarar renna undan ábyrgd. Bendt Bendtsen, sum hevði lagt uppskotið um skáalánini fyri Fólkatingið, helt at fólk sum nú skyldaðu meira enn húsini vóru verd, høvdu sjálvi skyldina av støðuni tey vóru komin í. Men Ekstra Bladet vildi ikki lata hann sleppa so lætt, og sambært greinini Bendtsen selv skyld i krisen í juli 2008, heldur Niels Blomgren-Hansen, búskaparprofessari á Copenhagen Business School:

Det var ren populisme. Det var uansvarligt at indføre afdragsfrie lån og skattestop på et tidspunkt, hvor renten var lav, og priserne på boliger steg,

Afdragsfriheden skulle ellers hjælpe førstegangskøberne, fordi den månedlige udgift falder betragteligt. Men det satte også fut i efterspørgslen, og priserne steg helt vildt. De heldige boligejere tjente millioner, mens andre måtte se drømmen om et hus til en rimelig penge briste.

(...) Ud over at hjælpe førstegangskøberne handlede det også om ideologi: Køberne skulle have mere valgfrihed. Men reelt skete det modsatte.

- Priserne steg så meget, at førstegangskøbere ikke havde andet valg end at tage afdragsfrie lån. På den led blev der ikke mere valgfrihed,

Tvs. gongdin gjørdist akkurát sum Enhedslisten ávaraði.

Greinin vísir eisini á, at Rasmus Gudum-Sessingø, seniorøkonom í Handelsbanken, longu í 2003 og 2004 skeyt upp:

at begrænse udstedelsen af afdragsfrie lån med henblik på at dæmpe prisstigningerne.

Henda grein um ávaringar í 2003 og 2004 er skrivað aftaná at boblan var brostin. Men í 2005 skrivar Berlingske Business Advarsel mod afdragsfrie lån, har Jakob Brøchner Madsen, búskaparprofessari á Københavns Universitet rættiliga beinrakið sigur:

Væksten i afdragsfrie lån øger risikoen på boligmarkedet markant, vurderer professor i økonomi. De første par år vil der ikke opstå problemer, men de vil komme.
Den hastige udbredelse af afdragsfrie lån er et problem
(...) der er flere risikofaktorer på boligmarkedet i dag end for 10 år siden.

Og aftur árið eftir eru ávaringar, hesa ferð frá Nationalbanken, sum verður endurgivin í grein í Berlingske Business:

Danmarks Nationalbank er ved at blive lettere nervøs for udviklingen på det danske boligmarked, og udtalte torsdag til Berlingske Business, at »bekymringen for bobler er blevet større på det sidste.«

Greinin vísti eisini á, at reglurnar sum politikarar áseta, skattasteðgur og rentufrádráttur vóru saman við væntaðum húsaprísvøkstri høvuðsorsøkin til, at fólk tóku so stóran váða:

En undersøgelse, som Gallup har foretaget for Nykredit, viser således, at udsigten til at score en klækkelig skattefri gevinst er hoveddrivkraften for 13,6 procent af danskerne, når de køber bolig.

Skáalánini høvdu við sær, at húsaprísirnir fóru galoperandi uppeftir. Áðurnevnda grein í Ekstra Bladet vísti á, at:

Men Bendtsen så intet problem. Efterfølgende steg priserne på ejerlejligheder med 68 procent på tre år, mens villaerne blev 64 procent dyrere på fire år. I en dyr kommune som Gentofte tjente boligejerne 3500 kroner skattefrit – om dagen.

Um hesar skattafríu ágóðar til tey sum tilfeldigvís áttu hús, tá skáalánini komu, segði Bendt Bendtsen við Berlingske Business:

Det er et rigtig godt produkt. De afdragsfrie lån er en god ting. Folk har ret til at blive velhavende.

Hetta er ein annar hugburður enn tann klassiski: Tað skal loysa seg at arbeiða.

Tá boblan var brostin og ungar familjur sum høvdu keypt til teir uppskrúvaðu prísir sum vóru í 2006 og 2007 byrjaðu at koma í trupulleikar, hvat søgdu so teir politikarar, sum samtyktu skáalánini? Í apríl 2008 í tíðindaskrivi frá Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), sum var við at samtykkja skáalánini, verða økonomar skírdir hyklarir:

DF: Økonomerne hykler om de afdragsfrie lån
Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, glæder sig over, at danske økonomer langt om længe er kommet til fornuft omkring de afdragsfrie låns skadevirkninger på det danske boligmarked, men undrer sig over, at de ikke ville lytte, da boligboblen kulminerede for et par år siden. Kristian Thulesen Dahl frygter, at mange førstegangskøbere risikerer at måtte gå fra hus og hjem, fordi økonomerne overså faresignalerne i forhold til indførelsen af afdragsfrie lån.
(...) Det må betegnes som et udslag af hykleri, når økonomer, der for blot et par år siden sad alle vores advarsler mod de afdragsfrie lån overhørig, og i stedet kunstigt udvidede boligboblen, nu påpeger, at de afdragsfrie lån er kraftigt medvirkende årsag til, at især mange førstegangskøbere kan ende i store økonomiske vanskeligheder. Forhåbentligt kan denne noget sent opståede forståelse lede til en dybere selvransagelse og ansvarstagen for de mange unge købere, der nu måtte sidde urimeligt hårdt i det pga. kritisabel finansiel rådgivning, slutter Kristians Thulesen Dahl.

Soleiðis! Hatta skulu fólk nokk hoppa uppá.